Ansigtslammelse

Da ansigtsnerven ligger i samme kanal som hørenerven, er der en risiko for, at denne bliver påvirket eller beskadiget ved operationen eller bestråling. Det betyder, at der kan opstå en eller anden grad af ansigtslammelse i den opererede side.

Selv hvor ansigtsnerven bevares anatomisk intakt, kan ansigtslammelser forekomme. Er nerven intakt, sker der dog som regel en bedring inden for det første år efter operationen, men der kan yderligere forekomme positive forandringer i ansigtsmuskulaturen i flere år efter operationen.

Det er vigtigt med genoptræning af de lammede ansigtsnerver. Fysioterapi med massage og laserstråling kan være godt, da det vil være med til at øge blodcirkulation og derved påvirke en genopretning af funktionerne i positiv retning. Også intensiv daglig ansigts-mimik foran et spejl kan gøre underværker.

Hvis der er tale om ansigtslammelse, er det vigtigt med en god mundhygiejne, fordi spytsekretionen i den opererede side er mindsket.

Er ansigtsnerven skåret over ved operationen, er der stadig nogle muligheder for gode resultater. Der er en mulighed for, at ansigtsnerven selv vokser sammen ved, at de to “stumper” så at sige finder hinanden. Resultatet af dette afhænger af mange faktorer, bl.a. hvor ødelagt ansigtsnerven var inden operationen på grund af presset fra knuden.

Ansigtslammelse kan have mange følger for den, det rammer. Man føler sig måske utilpas i sociale situationer eller oplever at blive misforstået, fordi ens ansigtsudtryk ikke ligner andres. Man kan også have svært ved at spise som andre, og alt i alt kan det i høj grad påvirke ens oplevelse af livskvalitet. I de senere år er plastikkirurgerne blevet meget dygtige til at rekonstruere ansigtsmusklernes mulighed for at fungere stort set som før.

Der er forskellige metoder:

Nervetransposition – dvs. vil sige ”flytning af en nerve” – er en metode, der kan anvendes så længe ansigtets muskler er levende – det vil i praksis sige inden et år efter lammelsen. Man har tidligere mest anvendt tungens bevægenerve, men nu bruges også massetenerven, som er nerven til en tyggemuskel på kæbevinklen. Fordelen ved denne nerve er, at den er rimeligt tilgængelig. Nerveflytninger efter denne metode giver hvilespænding i ansigtet og varierende grad af bevægelse.

Temporalis myoplastik er en anden metode. Den er en videreudvikling af en operation, som franskmanden Gillies udviklede omkring 1930. Metoden består i, at en fuldt fungerende tyggemuskel manipuleres, så den ene ende syes fast et nyt sted, hvorved man genopretter et næsten normalt ansigtslook.  Hvis operationen er vellykket, genvinder man efter ca. 3 måneder evnen til at smile normalt. Man skal dog træne, og i begyndelsen skal man tænke på at tygge. Dernæst kan man lære at tygge, mens man smiler. Til sidst kan man smile ubesværet, men de færreste genvinder ikke evnen til at smile ubevidst.

Muskeltransplantation bruges, hvis tindingemusklen ikke fungerer. Man kan bruge en muskel fra fx låret, og hos yngre kan man låne en nerve fra den raske side.

 

Det er utroligt, hvad man kan udrette med plastisk operation i dag. Denne patient har haft ansigtslammelse i 10 år, og alligevel kunne hendes tyggemuskel flyttes og syes fast et nyt sted, så hendes ”gamle” smil blev genoprettet!

Følelsesløshed i ansigtet

Beskadigelse af trillingenerven kan i meget sjældne tilfælde give følelsesløshed i ansigtet samt smerter i kæbe, kind og tunge.

Det kan forekomme, at stærke følelsesforstyrrelser i ansigtet (kind, pande, kæbe, tunge) indtræder flere år efter operationen.

Det anbefales at få fysioterapibehandling el. lign.

Hvis smerterne bliver voldsomme – og ikke til at udholde – findes der bl.a. mulighed for at få sprøjtet speciel væske ind i nerven. Spørg din læge om råd.

 

For foreningens medlemmer (kræver medlemslogin)