Vi kan med glæde nu annoncere, at de gå-hjem-møder der sidste år blev aflyst grundet COVID-19 situationen nu vil blive afholdt i november 2021.

Foruden medlemmer af foreningen vil der også være mulighed deltagelse af pårørende og desuden medlemmer af vores Facebook.

Vi forbeholder os dog ret til at prioritere deltagelse af medlemmer, i det tilfælde, at der ikke er tilstrækkeligt antal pladser.

 

Møde på Dansk Center for Partikelterapi – Aarhus Universitetshospital Skejby

 

©Morten Høyer

Vi skal besøge det nye og eneste center i Danmark, hvor man foretager bestråling med protoner. Her vil ledende overlæge Morten Høyer fortælle om centret og om muligheder for behandling af vestibulært schwannom (acusticusneurinom).

Program:

  • Generelt om partikelterapi
  • Henvisning og behandling med protoner
  • Pause
  • Protoner til acusticusneurinom
  • Rundvisning

Mødet finder set mandag den 8. november 2021 kl. 17-19 på Dansk Center for Partikelterapi, Indgang B3, Palle Juul-Jensens Boulevard, 8200 Aarhus N.

Der vil være god tid til at stille spørgsmål, og der vil blive serveret kaffe/te, sandwich og drikkevarer.

Antallet af deltagere er begrænset til 40. Det er derfor vigtigt at tilmelde sig hurtigt og senest onsdag den 3. november.

Tilmelding sker ved mail til tilmelding@acusticusneurinom.dk.

Ret til ændringer forbeholdes.


Mød lægerne på Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi – Rigshospitalet

 

©Rigshospitalet

Vi skal på besøg på Rigshospitalets nye nordfløj, hvor lægerne og koordinationssygeplejerske Kirsten Læssøe vil fortælle om nogle meget spændende emner.

Program:

  • Hørebevarende kirurgi med anvendelse af monitorering af hørelsen under operationen, v. Per Caye-Thomasen
  • Forudsigelse af tumorvækst i forbindelse med diagnostisk scanning – opdatering, v. Hjalte Sass
  • Patientens forløb i afdelingen, v. Kirsten Læssøe

Mødet finder sted tirsdag den 9. november 2021, kl. 16 -18 på Rigshospitalets nye nordfløj på Inge Lehmanns vej, opgang 7, 2100 København.

Der vil være god tid til at stille spørgsmål, og der vil blive serveret kaffe/te, sandwich og drikkevarer.

Antallet af deltagere er begrænset til 40. Det er derfor vigtigt at tilmelde sig hurtigt og senest onsdag den 3. november.

Tilmelding sker ved mail til tilmelding@acusticusneurinom.dk.

Ret til ændringer forbeholdes.