De afdelinger, der behandler acusticusneurinomer (vestibulære schwannomer) på Rigshospitalet, flytter til hospitalets nye Nordfløj. Flytningen sker fra 20. september.
Afdelingerne får ved samme lejlighed nye navne.
- Øre-næse-halskirurgisk og Audiologisk Klinik skifter navn til Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi med adresse på Inge Lehmanns vej 8, Opgang 7.
- Neurokirurgisk Klinik skifter navn til Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi med adresse på Inge Lehmanns Vej 6, Opgang 6.
Nordfløjen er med 33 højteknologiske operationsstuer indrettet til behandling af mange forskellige typer af patienter og tilpasset patienters og pårørendes behov med 209 sengestuer – heraf 196 enestuer med eget bad og toilet (Kilde Rigshospitalet, 2020).