Årsmøde og generalforsamling 2020

Årsmødet finder i år sted på Hornstrup Kursuscenter (ved Vejle) lørdag og søndag 7. – 8. marts 2020.

Generalforsamlingen afholdes søndag formiddag.

Medlemmer af foreningen har fået programmet i det seneste medlemsblad, men hvis du endnu ikke er medlem, kan du se programmet her

Årsmødet er det 25. i rækken, og derfor er der gjort ekstra meget ud af programmet. Vi kan derfor kun opfordre medlemmer til at deltage (Bliv medlem). Der er et flot fremmøde af læger, der er masser af information om bearbejdning af vores problemer, udsprunget af vores acusticus neurinom, og der er underholdning ved Søs Egelind. Ja, læs selv programmet.

Ikke medlemmer er velkomne til at deltage i årsmødet for kr. 1.400. Henvendelse til kassereren.

Medlemsbladet kom sent frem i december, så vi forlænger den tilmeldingsfrist, vi har anført i bladet (12. januar) til 1. februar.

Vi håber at se rigtig mange medlemmer – og nye medlemmer – til vores kommende årsmøde. Vel mødt

Medlemsblad nr. 2 2019

Så er det andet medlemsblad i år udgivet. Du finder det her

Læs lederen her:

Sommeren går på hæld, og vi forbereder os på et efterår med gå-hjem-møder 4 steder i landet. De finder sted i Aalborg, Aarhus, Roskilde og Hellerup. Kommunikationscentrene lægger lokale og personale til.Mød op til møderne og få et godt fagligt input, så er det nemmere
at leve med sygdommen. Og benyt muligheden til at stille spørgsmål til fagpersonale. Gå-hjem-møderne giver også mulighed for at møde andre i samme situation. Er man nydiagnosticeret, eller har man fået strålebehandling eller er blevet opereret for nylig, kan man godt have brug for at tale med andre. Ægtefæller eller en anden pårørende er velkomne, da det er vigtigt, at omgivelserne forstår vore udfordringer.

Vi håber at se mange af jer.