Årsmødet 2023 er denne gang henlagt til Comwell Klarskovgaard, Korsør d 18-19 marts.
Vi har været der for nogle år siden, og mange synes det er et godt sted.

Som du kan læse andetsteds på hjemmesiden har vi valgt et produkt NemTilmeld som styrer alt omkring arrangementet. Priserne for deltagelse fremgår også i NemTilmeld, de er næsten uændrede og det er som sædvanligt dobbelt op hvis man ikke er medlem (men det kan man jo vælge at blive..).

Igen har vi en god pris til dem der har langt at rejse og ønsker at ankomme om fredagen, ligesom der er en god pris hvis man kun ønsker at deltage lørdag eller søndag uden overnatning.

Man kan altid deltage gratis i generalforsamlingen.

Til årsmødet 2023 tilbyder vi igen gratis deltagelse til max 10 deltagere, som er nydiagnosticerede og ikke har været med til årsmøde før.
Send en mail til medlemsservice hvis du ønsker at benytte dette tilbud.

Via NemTilmeld kan du angive om du vil deltage i samkørsel, enten som den der lægger bil til eller du ønsker at være passager. Så vil bestyrelsen prøve at få samkørsel til at gå op i en højere enhed.

Du kommer ind på NemTilmeld via dette link acusticusneurinom.nemtilmeld.dk

Er du i tvivl om anvendelsen af NemTilmeld, kan du skrive til vores nyoprettede postkasse medlemsservice@acusticusneurinom.dk

Vi ses i Korsør….